[PAGE FIELD RECURSIVE]

Sidste nyt

27-05-2019

Vil du bruge dine kompetencer fra sporten i investeringsbranchen? proVeo søger kundechefer fra elitesportens verden!

Læs mereSe flere nyheder

"Jeg tror meget på, at man også kan bruge det til noget positivt i sin respektive sport, at læse ved siden af. Det vil uden tvivl kræve en masse selvdisciplin og hårdt arbejde, men i sidste ende, er det 100 % det værd at gøre det."

Frederik Helstrup, fodboldspiller og studerende på Jura deltid på SDU

Fleksibel uddannelse på Kolding HF & VUC

Kolding HF

 
Dyrker du sport på eliteplan og mangler at gøre din ungdomsuddannelse færdig? Så kan vi hjælpe dig videre. Hos os kan du skræddersy din uddannelse, så den passer til din hverdag og de fremtidsplaner du har.

Vi forventer, at dit sportsliv lettest kan fungere i samspil med netundervisning. Den kan du arbejde med præcis når og hvor det passer dig bedst. Men skulle du have mulighed for at følge et eller flere af vores dag- eller aftenhold, kan det fint kombineres med nethold.

Netundervisning foregår med afsæt i fagenes faglige hjemmesider, hvorfra du får adgang til materialer og opgaver. Du følger din egen personlige studieplan, som bliver lavet til dig i starten af forløbet. Du får en netlærer, som naturligvis hjælper og vejleder dig gennem hele forløbet. Kontakten med din lærer foregår via mail, Skype eller individuelle møder.  

Skulle du have mulighed for at følge dag- eller aftenhold, foregår det på skolen i Kolding.

Studiets opbygning
En hf studentereksamen består af en række obligatoriske fag samt nogle valgfag. Med valgfagene kan du tone din uddannelse i den retning du har lyst til. Du kan f.eks. vælge mediefag, idræt, erhvervsøkonomi eller psykologi.

Et fag strækker sig over et halvt eller et helt år, og vi afholder eksamen i december og maj/juni. Du kan starte hvert år til januar og august, og på nogle fag er der løbende optag. Det kan du aftale med din vejleder, som du kan mødes med inden du tilmelder dig.

Du kan vælge at tage din uddannelse over to, tre eller flere år, alt efter hvad der passer dig og hvilke fag du ønsker at følge.

Krav til udstyr - og til dig selv
Du skal have en bærbar, som har:

  • Microsoft Office installeret (fås gratis via skolen)
  • mikrofon/headset, idet du skal lave lydoptagelser som en del af studiet.

Og selv skal du:

  • have daglig adgang til nettet
  • være god til at arbejde selvstændigt og til at planlægge og strukturere din tid
  • være tilmeldt digital post

Pris
Stort set alle fag koster 550 kr. - enkelte valgfag koster 1.400 kr. Du skal have betalt inden du begynder på din undervisning.

Adgangskrav
Vi foretager altid en individuel vurdering, men de generelle optagelseskrav til enkeltfag er, at du enten har:

  • afsluttet folkeskolens 10. klasse med tilfredsstillende resultat
  • afsluttet dansk, engelsk og matematik på D-niveau (9. klasse)

Du kan læse mere om dine muligheder hos os på www.koldinghfogvuc.dk

Kontakt og tilmelding
Uddannelseschef Preben Løvetofte
prl@koldinghfogvuc.dk
Telefon: 6040 3530